Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

22. august 1918, Romagne- dyn (Dun)‎

< Forrige Næste >
Romagne- dyn (Dun)‎
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

Min allerkæreste Trinelil!

Ingen Breve i dag, men en lille Hilsen skal du dog have. Du har det sagtens som jeg, jeg har ingen lyst i denne tid, hvor man håber på at komme hjem. Alt går nu på en slags Pladskort, som er så vanskelige at få, men jeg har mig en reserveret til mellem 5. - 10. Sept.  Så snart Feldw. kommer, rejser jeg herfra eller ihvertfald første eller anden dag derefter. Og det er en temmelig besværlig fart, siges der, man skal være 4 dage undervejs til Hamburg, nu skal vi se, det er jo også det samme, det regner jo ikke med til orloven - kun to dage.

Det er ikke som sidste Aar, da var man kun 2-3 dage undervejs. Men nu forhåbentlig er det sidste gang.  -

Jeg længes sådan efter at komme hjem til Jer kære igen. Når man tænker tilbage på de Aar, man her har levet værre end et Dyr. Og under de forhold, hvor ingen mild hånd vil en noget godt, men kun det tvungne militæriske. Ja nu God Nat min kære lille Musse.

Mange kærlige Hilsner til dig og lille Anna

din egen

Peter.

Oprettet: 13-04-2011 11:34:39 | Rettet: 04-03-2012 21:49:14